Utæt tag? Gør noget ved problemet nu
Et utæt tag kan være skyld i rigtig mange dårligdomme i dit hjem. Med et utæt tag følger oftest et væld af ubehageligheder, såsom fugt, nedbrydelse eller mug. Derfor er det vigtigt, at du sikrer, at dit tag kan holde til vind og vejr. Hvis du har fundet en skade eller utæthed i dit tag, så er det yderligere vigtigt, at du får det behandlet så hurtigt som muligt. Tænker du, at taget kan vente med en reparation til, sommerens milde vejr melder sin ankomst, så kan det altså komme til at koste dig dyrt.
Det er billigere at lave en mindre reparation på dit tag, end at udskifte det hele, derfor bør du få klaret en reparation hurtigst muligt.
Hos Dansk Tagbyg ApS er vi eksperter i tagreparationer, og vi kan med sikkerhed og kvalitet fikse dit tags utætheder, før de helt store skader tvinger dig til at skifte hele dit tag.
HVORDAN OPSTÅR UTÆTHEDER?
Utætheder i tag kan opstå af rigtig mange grunde, men en af de typiske er simpelthen, at taget nedbrydes over tid, og dermed til sidste skaber utætheder. Det er meget få, der får tjekket deres tag løbende, og huller og utætheder opstår ofte, fordi man ikke har været opmærksom på nedbrydelsen af tagets materialer.
De typiske grunde til et utæt tag er:
- Nedbrydning af materialer på grund af tidens tand.
- Vind og vejr – stærk vind, såsom storm, kan være skyld i huller i dit tag.
- Fejlmontering eller dårligt byggeri.
- Udefrakommende situationer – ting såsom fyrværkeri eller lignende kan være skyld i skader på dit tag.
Nedbrydning er selvfølgelig en måde, hvor taget kan tage skade på. Vi har sjældent tiden til at tjekke vores tag flere gange årligt, selvom det anbefales, og der kan derfor opstå skader på materialerne, som vi ikke får opdaget før, det danner utætheder i taget.
Et utæt tag kan også skyldes, at vinden har været stærk, eller at der er kommet meget kraftig regn. Det er selvfølgelig oftest en storm, der kan være skyld i et utæt tag. Mange gange er det vores tagsten, som en storm tager hårdt på, og hvis man ikke lige får tjekket sit tag efter en voldsom storm, så kan det altså resultere i, at ødelagte tagsten giver et utæt tag.
Selvom det selvfølgelig er beklageligt, så sker en del utætheder også på grund af fejlmontering eller dårligt håndværk. Det er svært for folk, der ikke har meget viden om tagbyggeri eller tømrerarbejde at spotte disse fejl, hvor en fejlmontering mange gange kan føre til et utæt tag. Den bedste løsning her er at få tjekket dit tag efter en montering eller reparation, hvilket vi vender tilbage til senere samt kun at få udført håndværk af virksomheder, der har dokumenterede, gode anmeldelser på internettet.
Det sidste, der kan skabe et utæt tag, er desværre helt umuligt at undgå. Ting som fyrværkeri og grene kan ramme taget og skabe huller, hvilket kan udvikle sig til utætheder i taget. Der er ingen måde at beskytte sig mod disse situationer, men du kan tjekke dit tag regelmæssigt, og derved undgå at eventuelle skader udvikler sig til et utæt tag.
TJEK DIT TAG FOR UTÆTHEDER
Som sagt kan det spare dig meget, hvis du tjekker dit tag for utætheder, før utætheden skaber større problemer i hele taget. En god ide er at tjekke sit tag for utætheder et par gange årligt. Dette gør sig især gældende, hvis du har et tag, der har eksisteret i en del år. Teglsten, der er mere end 50 år gamle, skal f.eks. vedligeholdes, der man i gamle dage brugte mørtel under teglsten for at undgå, at taget blev utæt. Denne mørtel kan nedbrydes i løbet af årene, og der skal derfor lægges et nyt underlag på et tidspunkt.
Generelt er der en god ide at tjekke sit tag en gang imellem, hvilket eventuelt kunne gøres, når man alligevel renser sine nedløbsrør. Her kan man holde øje med, om der er enkelte utætheder i taget, som der skal fikses så hurtigt som muligt.
Hvis man ikke kan få et ordentligt blik på sit tag fra en almindelig stige, så kan det være nødvendigt at komme ud og leje en rygningsstige. En rygningsstige kan køres op ad taget og kan fastsættes over tagets tagrygning, sådan at den ikke falder ned. Stigen kan bruges til at tjekke tagrygningen, hvor der ofte kan opstå problemer med, at stenene er gjort løse og ikke længere er tætte. Hvis man skal tjekke et utæt tag, kan det derfor være en ide at få skaffet sådan en stige.
En anden nemmere løsning kan være at gå op på dit tag og tjekke, om der kommer sollys inden nogen steder. Hvis der kommer sollys igennem taget, så kan der også komme regn gennem taget. Alternativt kan man tjekke for mug eller fugt i hjørnet eller træsamlinger, hvilket ville et klart bevis på, at du har et utæt tag.
KVALITETS TAGREPARATIONER
Når du skal have fikset dit utætte tag, så er det vigtigt, at du vælger en virksomhed, du kan stole på. Det er ikke alle, der specialiserer sig i tage, og du kan derfor hurtigt ende med flere problemer, end du spurgte efter, hvis du vælger en virksomhed, der umiddelbart ikke har forstand på, hvad de laver.
Hos Dansk Tagbyg ApS er vi specialister i tagbygning og -reparationer, og du kan med ro i sindet vælge os. Der er ingen grund til at vente, hvis du allerede nu har et utæt tag, fordi du kan risikere, at taget kun forværres yderligere. Et utæt tag er desværre en almindelig forekomst, og selvom det kan forebygges ved at holde øje med nævnte faresignaler, så kan det være nødvendigt at have en fagspecialist til at kigge på det.
Dansk Tagbyg ApS kan assistere i alle former for reparationer eller fejlfinding, hvis du mener, at du har brug for hjælp til dit utætte tag. Hos os får du ekspertise og service i én pakke.