Energiløsninger

Få hjælp til at energioptimere din bolig

Flere og flere vælger i dag at få efterisoleret deres hus og få udskiftet døre og vinduer for at energioptimere boligen, så den nu og i fremtiden imødekommer de strengere krav og de høje energipriser, der kan være hårde for pengepungen.

Hos Dansk Tagbyg er vi specialister i energiløsninger til boligen, herunder efterisolering af tag samt udskiftning af vinduer og døre. Vi kender til de forskellige muligheder, der er for energioptimering af boligen, og vi hjælper med alt fra rådgivning i emnet til eksekveringen.

Drømmer du om at få foretaget en energirenovering af dit hus, som kan forbedre energimærkningen, gøre dit indeklima mere behageligt og øge salgsværdien på dit hus, er du velkommen til at tage fat i os, så hjælper vi dig godt i mål til gode og konkurrencedygtige priser.

Klik og kom længere ned på siden:

Find svar på ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at få efterisoleret?

Prisen på isolering af loftsrum afhænger af, hvor mange kvadratmeter dit loft er i grundplan. Derudover skal vi vide, hvor lang gangbroen er, og hvor mange lag isolering, du ønsker. Her kan du vælge mellem 100-450 mm, hvor det nuværende krav til boliger dog er, at der skal være minimum 300 mm. isolering og 400 mm. for lavenergihuse. 

Har du prøvet vores prisberegner? Her kan du få en mere konkret pris på isolering af dit hus.

Hvorfor er det en god idé at få efterisoleret sin bolig?

Vi anbefaler som udgangspunkt, at du sørger for at efterisolere dit loft, hvis der er mindre end 175 mm. isolering. Det gælder for stort set alle ældre huse, der er mere end 10 år gamle, og som aldrig har fået lagt ekstra isolering ind. Står I overfor en større ombygning, tilbygning eller renovering kan man også med fordel få efterisoleret i samme omgang, da isolering er en investering i boligens samlede værdi. Læs mere om fordelene ved isolering af huset her.

Hvorfor skal jeg skifte boligens vinduer/døre?

Har du vinduer, der er meget slidte, medtagede eller ligefrem i stykker, kan det sjældent betale sig at restaurere dem. Udover at det tidsmæssigt – og ofte også økonomisk – ikke sparer dig for penge, så vil de ældre vinduer ikke leve op til nutidens energikrav.

Står du i en sådan situation, eller oplever du gener, herunder træk, dug på indersiden, nedslidt eller råddent træ, kan du med fordel skifte dine vinduer og/eller døre. Nye vinduer/døre vil foruden at give et nyt, mere moderne look til huset, også mindske din varmeregning markant.

Hvordan påvirker mit nye tag varmeforbruget i min bolig?

Fokusset på energirenovering og -optimering af boligen er højere end nogensinde, og der findes flere muligheder for at spare både klima og pengepung for unødig energi. Faktisk sker omtrent 25 % af varmetabet i en almindelig husstand gennem loftet og taget, hvorfor nyt tag, efterisolering samt energirigtige vinduer/døre er en rigtig god idé at investere i. Der kan som regel altid gøres noget for at energioptimere en bolig, og vi anbefaler, at man tager fat i professionelle fagfolk, som kan tilse boligens stand og rådgive i de rigtige løsninger.

Hvad er kravene til energioptimering i dag?

Reglerne til energioptimering af boligen er strammere i dag, og som husejere er det dit ansvar, at du lever op til kravene. Det kræves i dag, at alle husejere, som bygger nyt, bygger til eller bygger om, bruger vinduer, der svarer til energiklasse A, hvilket normalt er 3-lags glas eller såkaldte A-mærkede vinduer. B-mærkede elementer med 2-lags glas er kun tilladt i sommerhuse og uopvarmede rum. Samtidig er der krav om minimum 300 mm. isolering i alm. huse og 400 mm. for lavenergihuse. 

Vi motiveres af glade kunder og gode resultater

"Aftaler og pris er overholdt. Nem at komme i kontakt med under hele forløbet. Der har været god kommunikation med håndværkerne og de har udført et yderst professionelt stykke arbejde som vi vil nyde i årene fremover. Finish og oprydning kendetegner firmaet."

Nils Schiønnemann, Galten

"Allerede ved første besøg var det en god oplevelse, god forståelse for vores ønsker og konstruktive forslag til løsninger vi ikke havde tænkt på... God og hurtig kommunikation fra modtagelse af tilbud til accept."

Lene & Ole Zahrtmann, Brabrand

"Vi havde en rigtig god fornemmelse da Steffen var ude at give tilbud, og det holdt stik da Lasse og hans hold kom og skiftede vores tag på kun 5 dage. De var søde og imødekomne og meget effektive. Og så ryddede de pænt op efter sig hver dag."

Nicolas Serval, Roskilde

"Midtjyllands allerbedste priser, til den bedste kvalitet. Lasse er ærlig, imødekommende og det er hurtigt tydeligt, at han ved, hvad han taler om. Vi kunne ikke være mere tilfreds med slutresultatet."

David Gélie, Langå

"Jeg fik udskiftet mit tag, tagrender, vindskeder og isat et nyt Velux vindue på blot fem dage. Jeg ønskede ikke at risikere et hus pakket ind i stilladser i månedsvis, fordi en evt. anden håndværker også havde andre opgaver ind i mellem."

Klaus Rebien, Ringsted

"Fik udskiftet et gammelt tegltag og sat nye Velux vinduer i. Behagelige mennesker at omgås hele vejen igennem, hjælpsomme med råd og vejledning fra start til slut.
Tidsplanen blev overholdt, faktisk blev der startet en uge før oprindeligt planlagt."

Henrik Jeppesen, Aarhus N

4,8 ud af 155 anmeldelser

Kontakt os via formularen

Vil du gerne have et uforpligtende tilbud på dit næste projekt, eller har du spørgsmål til, hvad vi kan hjælpe dig med? Du er altid velkommen til at kontakte os via kontaktformularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Kontaktformular med billede

4,8 ud af 155 anmeldelser

bubble